Det er fredag eftermiddag i et af Argentinas mange slumkvarterer, og dagens lektiecafé er overstået. Børnene i Pueblo Diminuto har fået hjælp til deres (slaviske) matematik-lektier, og nogle har frivilligt forsøgt at lære lidt engelsk. Men hvad skal tiden så gå med nu?
Der er ikke umiddelbart stemning for mere undervisning, for weekenden er allerede ved at have sat sig i børnene, og koncentrationen er for længst fløjet ud af vinduet. Det er ikke en ansvarlig løsning at lade børnene løbe frit i det lidt tvivlsomme, fattige forstadskvarter…
Hér opstår idéen til hip hop i slummen. Lektiecaféen råder over en delvist fungerende boomblaster, og med en forlængerledning trukket ud gennem vinduet, lokker de spanske hip hop sange hurtigt børnene på pladsen til.
Børnene er mellem 5 og 13 år gamle, men de synes alle det er sjovt at danse med – om ikke andet så for at se på hende den spøjse, høje extranjera, udlænding, der laver underlige bevægelser.
De små hip hop koreografier bliver populære og en tilbagevendende begivenhed hver fredag, sammen med andre rekreative aktiviteter som fodbold, basket, volleyball, lege, vandkamp m.m. Næste uges aktiviteter annonceres på lektiecaféens opslagstavle, og der planlægges at lave en lille opvisning i forbindelse med klubbens fødselsdag og skoleårets afslutning.
Forhåbentligt vil der komme andre volontører, som har lyst til at lave lidt sjov og lege med børnene, der i høj grad mangler voksne, som gider tage sig tid til dem og lytte på dem.
Dansetimerne var ret simple at opstarte – de krævede blot en volontør med lidt energi til overs (i 40 graders varme) og noget musik, dvs. de var stort set omkostningsfrie.
