Oplysningsprojekt om landsbrugsstøtten

Idéen til dette projekt opstod under opholdet på Global Platform i Kenya. Vi undrede os over de kulørte dåser, der stod stablet øverst på hylderne hos den lokale købmand. Det gik op for os at disse dåser indeholdt mælkepulver, fremstillet i EU, men solgt i de kenyanske butikker. Denne erfaring åbnede vores øjne for problematikken om den europæiske landbrugsstøtte og dens indvirkning på udviklingslandene. Bonden i u-landet udkonkurreres af det billige mælkepulver, og fastholdes derved i fattigdom. På baggrund af denne uretfærdighed, besluttede vi at udforme et projekt, der kunne oplyse et udsnit af den danske befolkning om de tilstande Danmark er med til at forårsage.  Vi begyndte projektet i tiden på Global Platform, men det var først efter hjemkomsten til Danmark at projektet tog fart. Udfordringen var at finde den bedst mulige – og mest realistiske -måde at kommunikere budskabet på. Løsningen var en paneldebat på MS’ festival Fair Fælled. Til at diskutere og belyse problemet fra forskellige vinkler, medvirkede en repræsentant fra Arla og fra MS, såvel som institutlederen fra Fødevareøkonomisk Institut. Det blev en velbesøgt debat med engagerede debattører og et interesseret publikum.  

Anne og Marie

Tippy Tap

Det er ikke kun større projekter som kan være med til at gøre en forskel, men små dagsprojekter er der mindst lige så meget brug for. At bygge en Tippy Tap tager højst 1-2 dage, og er et meget enkelt projekt som kan bruges alle steder hvor der er mangel på basal hygiejne.

Vi byggede en Tippy Tap i samarbejde med nogle unge mennesker fra børnehjemmet som var mestre i at grave med en ”afrikansk udgave af en spade”. Det handler simpelthen om at finde 3 kæppe i naturen, en plastik dunk, noget snor, en sæbe og så er der brug for vand! 

Efter et par måneders brug af latrinen på børnehjemmet fandt vi stille og roligt ud af at der manglede en form for basal hygiejne. Børn og voksne vaskede sjældent hænder efter latrine besøg, så at bygge en Tippy Tap var alle tiders idé! Selve byggeprocessen er som skrevet rigtig nem at gå til og efterfølgende undervisning i hygiejne er meget nødvendigt. 

Den sværeste del af projektet er at få de lokale til at huske at vedligeholde og bruge Tippy Tap’en. Men dette mener vi kan gøres lettere ved at motivere brugerne og samtidig gøre det mere holdbart med en understøttelsesflade af cement i stedet for mudder. En god idé er at placere Tippy Tap’en tæt ved latrinen og muligvis føre rest-vandet ud til en urtehave eller lignende. 


Her kan I finde en god "bygnings-guide": 
http://www.wot.utwente.nl/publications/tippy-tap.pdf

Rebecca, Line & Charlotte. Masindi, Uganda.

Kaninprojekt

Family Spirit er et børnehjem/skole i Masindi, Uganda, bestående af ca. 200 børn, medarbejdere og lærer. Fælles for alle er mangel på god ernæring.

Vi er 3 piger, Rebecca, Line og Charlotte, som startede et kaninprojekt i oktober 2010.

Grundet inspiration fra kaninprojekt i nord-øst Uganda startede vi projektet op i samarbejde med de lokale/børnehjemmet. Kanin kød er meget proteinrigt og en forholdsvis let og billig måde at få kød på. Kaniner avler utrolig hurtigt og får mange unger pr. kuld. Det er ikke dyrt at avle kaniner, da de kun kræver vand og ”grønt”.

Vi startede med at designe 6 kaninbure efter en dansk ”model”, men som stadig var holdbar i de afrikanske omgivelser. I samarbejde med en lokal håndværker/børnehjemmet købte vi materialer og begyndte at hamre, save, måle og grave. Både børn, unge, voksne og Mzunguer var med i byggeprocessen. De 3 hun-kaniner + 2 han-kaniner fik vi foræret af en lokal dame.

Under hele processen var det meget vigtigt at både ”vi” og ”dem” skaffede bred viden om kaniner, avl og kaninføde. Dette gjorde vi ved at undersøge/læse en masse og derefter underviste vi både børn og voksne.

Den største udfordring var helt sikkert at tro på, at dette projekt kunne føres videre/blive opretholdt i fremtiden. Vi er helt sikre på, at de forstod hvad det vil sige at tage sig af kaniner og i det hele taget hvad hele ideen med projekter var, men vores største bekymringer var og er stadig om de i praksis kan finde ud af at tage sig af selve avls processen. Vi er stadig i kontakt med børnehjemmet og kaninerne har det rigtig godt. Når man laver et større projekt som dette er det en god idé, at følge op efter man er kommet tilbage til Danmark.